Hvad hvis mit barn ikke kan tåle mælk?
Af Katrine Langvad, konsulent i Afdeling for Ernæring, Landbrug & Fødevarer, BSc Global Nutrition & Health - Oprettet 19/3 2019
Hvis dit barn ikke kan tåle mælk, kan det skyldes flere ting. Enten kan det skyldes, at dit barn lider af laktoseintolerance og har svært ved at fordøje mælkesukker. Eller også kan dit barn være allergisk overfor mælkens proteiner. Det er vigtigt at finde årsagen, da der er meget stor forskel på behandlingen af de to lidelser. Her kan du læse mere mælkeallergi.
Hvad er mælkeallergi?
Lider dit barn af mælkeallergi, er det mælkens proteiner, som barnets krop reagerer imod. Ligesom andre former for fødevareallergi skyldes mælkeallergi en ’funktionsfejl’ i immunsystemet. Mælkeallergikere kan ikke tåle et eller flere af de mere end 25 forskellige proteiner, der findes i mælk og andre mælkeprodukter. Mælkeallergi er det, man kalder en type-1 allergi (en straksreaktion), hvor kroppen opfatter visse mælkeproteiner som farlige og producerer antistoffer mod det.
Hvordan ved jeg, om mit barn har mælkeallergi?
Symptomer på mælkeallergi kan være børneeksem, udslæt, opsvulmet ansigt, hiven efter vejret, astma eller mavesmerter, som f.eks mavekramper, opkastning og diarre. Symptomerne kan variere fra barn til barn samt variere fra milde til alvorlige symptomer. I alvorlige tilfælde kan der forekomme en voldsom overfølsomhedsreaktion.
Såfremt dit barn reagerer ved indtag af mælk eller mælkeprodukter, bør du derfor tale med en læge – uanset graden af reaktionen. Lægen vurderer den kliniske historie og laver typisk en priktest eller blodprøve for at undersøge de specifikke antistoffer mod mælkeprotein.
Mælkeallergi er mest almindelig i den tidlige barndom og rammer omkring 2% af alle spædbørn. Allergien udvikles typisk i løbet af det første leveår, men 9 ud af 10 børn vokser normalt fra denne allergi, inden de bliver 3 år.
Skal jeg fjerne alle mælkeprodukter fra mit barns kost, hvis det har mælkeallergi?
Ja. Hvis barnet har mælkeallergi, er det vigtigt at fjerne alle mælkebaserede fødevarer. Efter en periode uden mælk og mælkeprodukter laver man en provokationtest under overvågning af en læge. Provokationstesten fungerer ved, at barnet indtager mælk i mindre mængder og observeres på sygehuset. Afhængig af resultatet kan man efterfølgende genintroducere mejeriprodukter i barnets kost.
Får mit barn nok calcium, hvis det ikke får mælkeprodukter?
Hvis dit barn ikke kan tåle mælk og mejeriprodukter, kan det være en udfordring at få calcium nok. Det kan godt lade sig gøre at sammensætte en kost med tilstrækkeligt calcium uden mælkeprodukter, men du skal være omhyggelig. Det kræver et særligt fokus på calciumholdige fødevarer.
Som barn kan det dog være svært at spise de mængder af f.eks. broccoli, bønner og grønkål, der skal til for at sikre et tilstrækkeligt calciumniveau. Samtidigt risikerer man, at det optager for meget plads i maven, så der ikke er plads til andre fødevarer og de vigtige næringsstoffer, der findes i dem. Af den grund anbefales børn med mælkeallergi et calciumtilskud på 500 mg dagligt.
Det er vigtigt ikke at blande mælkeallergi og laktoseintolerance sammen. Læs om laktoseintolerance her.