At blive skoleelev

I børnehaveklassen skal dit barn først og fremmest lære at gå i skole. Det skal blive fortrolig med skolens rytme og struktur, træne sin koncentration og lærelyst, og det skal hjælpes til trygt og tillidsfuldt at finde sin nye rolle i børnegruppen.

At blive skoleelev

I løbet af året i børnehaveklassen skal dit barn blive fortrolig med sin nye rolle som skoleelev. Børnene skal gøres trygge og lærelystne, og de skal lære at tage ordet, lytte og give plads til andre. Barnets nysgerrighed er drivkraften, når det skal lære de nye færdigheder, som det skal bruge for at blive klar til at tage imod egentlig undervisning. I starten er der fokus på, at alle skal lære hinanden at kende, og at gruppen rystes sammen.

Der skal være plads til børns forskellige personligheder, og der skal vises hensyn. Nogle børn skal lære at træde lidt tilbage, mens andre skal lære at træde frem.

Adam Breum

Lære at lære

Børnene skal lære at være i et undervisningsrum, hvor der foregår bestemte aktiviteter. Nogle aktiviteter lærer børnene at skiftes til at have tur eller følge en fælles instruktion. I andre skal børnene fabulere og bruge deres fantasi, eller de skal lære sammen og af hinanden. I starten minder aktiviteterne om styret leg, som dit barn kender fra børnehaven, men efterhånden kommer det faglige til at fylde mere, og det skal dit barn forberedes på.

Det er helt almindeligt, at et nybagt skolebarn kun kan koncentrere sig 10-15 minutter ad gangen. Men ved slutningen af skoleåret skal det gerne være øget til 45-60 minutter – selvfølgeligt med aktivitetsskift i løbet af timen. Børn udvikles i forskellige tempi, og varigheden af en aktivitet kan tilpasses individuelt, så det enkelte barn udvikler sin koncentrationsevne i et passende tempo. Det ved børnehaveklasselederen alt om, og hun indretter sin undervisning efter det.

At glædes over at kunne lære

Børnene har øje for hinanden og finder hurtigt ud af, hvad de andre kan i forhold til det faglige. Ikke alle klarer det lige godt. Skolen gør meget ud af at vise, at børn er forskellige og spiller ind i klassefællesskabet med forskellige kvaliteter. Det er vigtigt, at dit barn får en oplevelse af, at det kan noget og er i gang med at lære sig noget nyt.

Barnet skal lære at acceptere, at det ikke kan være først og bedst til alt, men opleve tilfredshed ved det, som det er i gang med at lære sig.

Adam Breum

Når du engagerer dig i det, dit barn arbejder med i skolen, vil barnet blive mere optaget af sin egen læring. Går du tilmed på opdagelse i det, barnet er ved at lære og søger viden om det hjemme, vil dit engagement smitte af på dit barn, og det vil lære endnu mere. Hvis dit barn kommer hjem fra skole og fortæller om en mærkelig historie, der er blevet læst højt, kan du følge op ved at opfordre til, at I sammen tegner noget fra historien eller gå på biblioteket og finde bøger med ligeså sælsom en handling, som den dit barn har beskrevet.

”Det er kedeligt!”

Dit barn kan komme hjem fra skole og sige, at det keder sig og lukke af, når du spørger ind til, hvad det laver i skolen. Står det på over tid, må du kontakte skolen, for måske er det tegn på, at dit barn har svært ved at følge med. Det har måske brug for en håndsrækning til at genfinde sin nysgerrighed og motivation. Udbrud som "det er kedeligt", "de andre kan ikke lide mig" eller "min lærer er en idiot" er ofte barnets måde at gøre opmærksom på, at det er svært. Ligesom hvis barnet ikke vil i skole, virker træt, indelukket og ugidelig. Du bør tale med læreren, hvis du har mistanke om, at dit barn ikke trives eller måske ikke kan følge med.

Og så er det vigtigt at huske på, at børn udvikler sig i spring: Hvad der forekommer svært nu, kan se helt anderledes ud om et halvt år.

Adam Breum

Nogle børn oplever omvendt, at de ikke udfordres nok, og de kan reagere på samme måde, som børn, der ikke kan følge med. Så må skolen kontaktes, og I må snakke om, hvad der er på færde, og hvordan barnet bedst hjælpes. Læreren vil nu være ekstra opmærksom på, hvordan dit barn arbejder og leger, og om det er særlig uroligt i timerne.

Alle skoler har pligt til at differentiere ud fra det enkeltes barns udviklingsniveau og planlægge aktiviteter derudfra. Børn, der kan læse fra børnehaveklasseårets start, skal stimuleres med andre opgaver, bøger og aktiviteter, end børn, der skal til at lære sig bogstavernes lyde og form at kende.

Er dit barn to-sproget?

Hvis dit barn er to-sproget, har det måske brug for særlig støtte for at lære dansk, så det ikke hæmmes i at følge med i det faglige eller blive en del af børnegruppen. Skolen har pligt til at støtte dit barn på en særlig måde. Det betyder bl.a., at børn med et andet modersmål end dansk, løbende bliver sprogvurderet. Skolen tilbyder dansk som andetsprogsundervisning for at lære barnet mest muligt, så det kan deltage i undervisningen på lige fod med andre. Støt endelig positivt op om de initiativer.

Det er noget af det vigtigste for dit barns trivsel og fremtid, at det kan tale dansk og opleve sig som en del af klassen. Det er både adgangsbillet til god læring, nye venner og et godt liv.

Adam Breum

Måske kan du også finde en indfødt dansker, der frivilligt vil hjælpe dit barn med lektier derhjemme.