Du kan gøre en kæmpe forskel

Det bedste, du kan gøre for dit eget barns trivsel i skolen, er det, du kan gøre for klassens fællesskab.

Helle Rabøl Hansen, mobbeforsker, adjunkt ved Aarhus Universitet

Det kan være et stort arbejde at skabe en harmonisk klasse, men det skaber grobund for et godt skoleliv for alle børn og er det hele værd. Du kan gøre rigtig meget for at bidrage til det. Du kan hente inspiration til, hvordan du kan gøre det her. 

Klasselæreren er dit barns fyrtårn

Dit barns børnehaveklasseleder bliver den vigtigste person i barnets skoleliv. Han eller hun kommer hurtigt til at kende dit barn godt og vil, ligesom dig, det bedste for barnet. Gør dit til, at dialogen med læreren bliver positiv og frugtbar. Har du et godt samarbejde med skolen, vil det altid komme dit barn til gode. Hvis barnet kommer hjem og fortæller om oplevelser, hvor I umiddelbart synes, at læreren har tacklet situationen forkert, så kontakt læreren og fortæl, hvordan dit barn har oplevet det. Ofte er der tale om en misforståelse, eller episoden bliver kun set fra barnets vinkel, forståeligt nok. Respekter dit barns klasselærer. Begynd aldrig at tale negativt om læreren foran barnet.

Dit barn er meget loyal over for både dig og sin lærer, og hvis du taler dårligt om lærere eller andet på skolen, risikerer du at sætte barnet i en ulykkelig loyalitetskonflikt.

Pia Jessen

Forældremøder og samspil mellem forældre

Børnehaveklassen er starten på et langt skoleforløb, så der er meget, der skal drøftes på det første forældremøde.  Klassens fællesskab og trivsel er et vigtigt punkt, og der er ofte en gennemgang af årsplanen og de faglige mål for børnehaveklassen. Det er også på forældremøderne, at de gensidige forventninger til for eksempel børnefødselsdage drøftes og besluttes. Har du emner, som du gerne vil have op på forældremødet, skal du sige det ved mødets start.

Indimellem oplever man klasser eller forældregrupper, hvor der er langt til trivsel og samarbejde. Ofte vil læreren kunne se en forbindelse mellem en uharmonisk forældregruppe og en klasse, der ikke kan få fællesskabet til at fungere. Det kan skabe frustrerende situationer, hvis forældrene er stærkt uenige om arbejdet med klassen.

Hvis dit barn skal fungere, skal hele klassen også. Bidrag positivt til klassens trivsel ved at acceptere klassens mangfoldighed.

Pia Jessen

Elevplan og skole-hjem-samtale

På mange skoler får barnet en gang om året en elevplan med hjem med lærerens evaluering af barnets faglighed og trivsel. Det vil typisk fremgå, hvis der er sociale, praktiske og faglige mål, der skal arbejdes mere med. Elevplanen indeholder også den obligatoriske sprogvurdering, der foretages i starten af børnehaveklassen. Brug elevplanen som udgangspunkt for en god snak med dit barn om skolegangen. 

Skole-hjem-samtaler afholdes typisk to gange om året og vil ofte tage udgangspunkt i elevplanen. Forbered jer hjemmefra. Har I spørgsmål, ris eller ros, så skriv det ned på et stykke papir, og tag det med. Vær positive og imødekommende. Lyt til det, lærerne har at fortælle om jeres barn. Nogle forældre kan opleve en skole-hjem-samtale som ubehagelig, hvis der er problemer. Måske kan man slet ikke genkende det billede, skolen har af barnet. Børn kan opføre sig meget forskelligt i skolen og derhjemme. Der er stor forskel på at være sammen med sin familie og at være en del af en stor børneflok i en klasse. 

Tænk på, at både du og lærerne vil det bedste for dit barn, og at det kræver samarbejde at føre det ud i livet.

Pia Jessen

Klasseregler og klassemøde

På de fleste skoler udarbejder hver klasse ”spilleregler”. Det sker på demokratisk vis i klassen, og måske skriver eleverne under på reglerne. Reglerne skal være klare og tydelige, der må ikke være for mange, og de skal formuleres positivt, for eksempel. ”Vi må råbe og løbe udenfor” – og ikke: ”Vi må ikke råbe og løbe i klassen”. På den måde vil det fremstå som et sæt positive retningslinjer for elevernes fællesskab.

Mange steder holdes der ugentlige klassemøder, hvor eleverne er med til at bestemme klassens leveregler og snakke om dens trivsel. Alt sammen for at opnå den sociale forståelse, der er så vigtig, når en klasse skal fungere. Her drøftes for eksempel aftaler om lege i frikvarteret, konfliktløsninger og sociale aktiviteter. Man kan roligt regne med, at lærerne bruger mest tid på klassens trivsel, da børn, som ikke fungerer godt sammen, heller ikke lærer noget. Hvis et barn for eksempel ikke måtte være med til at sjippe i frikvarteret, vil det være fyldt op af konflikten resten af dagen og ude af stand til at rumme ny læring.

Forældreråd og klassearrangementer

I en klasse skal der ved skoleårets begyndelse vælges et forældreråd, der tager sig af arrangementer for klassens elever og forældre og agerer kassemester for klassekassen. Det gavner dit barn, hvis du engagerer dig her, og ofte er det hyggeligt og sjovt at gennemføre fester, udflugter o.a. sammen med andre forældre.

Børnefødselsdage

Børnefødselsdage kan være en stor mundfuld. Særligt i børnehaveklassen, hvor eleverne ikke kender hinanden så godt, kan der opstå konflikter. I mange klasser opstiller man på første forældremøde spilleregler for fødselsdage. Det kan være en aftale om enten at invitere hele klassen eller alle drenge eller piger. Man kan også aftale et maksimalt beløb, som der må købes gave for. Typisk vil beløbet ligge på 20-30 kroner.

Gør dit for at overholde de fælles spilleregler – de er udarbejdet for at sikre, at ingen børn bliver udelukket.

Pia Jessen

Hvis dit barn insisterer på kun at invitere nogle af pigerne med til sin fødselsdag, er det din opgave at forklare barnet, at gør man det, vil nogen blive kede af det. Det er de voksnes ansvar at sørge for, at alle føler sig som en del af fællesskabet.

Hvad der skal foregå og hvilken mad, der serveres, bør selvfølgelig være op til fødselsdagsbarnet og dets forældre. Men det er en god ide spørge sig selv, hvad der er det vigtigste til en fødselsdag: Samværet med kammeraterne og glæden hos fødselsdagsbarnet? Eller en fødselsdag iscenesat af voksne og tæt pakket med aktiviteter som ballonmand, tryllekunstner og slushice-maskine? Skruer man niveauet op fra starten af skolegangen, vil det medføre nogle forventninger hos klassens andre forældre, som måske ikke alle har lyst eller råd til at følge. Og man får nemt en opdelt klasse, hvor nogen føler sig udenfor.

Skolebestyrelsen - offentlige skoler

Alle offentlige skoler skal have en skolebestyrelse, der fastsætter retningslinjer for og fører tilsyn med hele skolens virksomhed inden for rammerne af folkeskoleloven og kommunalbestyrelsens beslutninger. Dens sammensætning besluttes af kommunalbestyrelsen efter bestemte regler, for eksempel skal der indgå forældre og elever. Skolebestyrelsen godkender skolens budget, fastsætter værdiregelsæt, antimobbestrategier og ordensregler, og er med til at ansætte skoleleder og øvrigt personale. Så her kan du øve direkte indflydelse.

Skolebestyrelsen – frie grundskoler

På de frie grundskoler vælger forældrene en bestyrelse, der typisk består af forældre, som så ansætter skolelederen. Bestyrelsen har altså mere direkte indflydelse på skolen og dens drift end på de offentlige skoler. Ambitionen ved en fri grundskole  er at ”skabe et forpligtende fællesskab mellem skole og hjem om dannelse og uddannelse, så børnene rustes til at indgå i de store fællesskaber ” - Skoleleder Poul Erik Hovelsø, Sct. Mariæ Skole, Aalborg.