Skumfidus-testen
Adam Breum
En sjov metode til at teste den del af skoleparatheden, der angår selvkontrol, er skumfidus-testen. Eksperimentet, der første gang blev udført blandt 500 4 til 6-årige børn ved Stanford University i slutningen af 1960’erne, gik ud på at undersøge, hvad der gør mindre børn i stand til at udsætte deres behov. Forskerne lagde en skumfidus foran børnene, som fik at vide, at de gerne måtte spise skumfidusen, men hvis de ventede til den voksne kom tilbage, ville de få to skumfiduser. Forskerne iagttog nu de rørende scener, hvor børnene kæmper for at undlade at forgribe sig på den åh, så fristende godbid. Der viste sig et tydeligt mønster: De børn, der ikke spiste skumfidusen, havde klaret sig langt bedre i skolen. De havde også bedre sociale relationer, højere selvværd og var bedre til at håndtere stress og negative følelser. Forsøget har også mødt kritik – verden er sjældent så enkel. Men testen giver et fingerpeg, og nogle skoler bruger den.
Du kan læse mere i Walter Mischels bog: "Skumfidustesten - nøglen til selvkontrol" (Forlaget Klim, 2015). Eller læse om eksperimentet her