Om børn og bevægelse

De fleste børn i seks års-alderen er spontant meget fysisk aktive. Men vi har det med at udsætte dem for en kultur, der gør dem passive. Hverdagens krav om effektivitet indebærer, at det ofte er hurtigere at transportere børn fra sted til sted end at lade dem bruge benene eller cyklen. Børns behov for underholdning gav sig tidligere udtryk i fysisk aktivitet – leg, klatre i træer, spille rundbold, lege kroneskjul, hinke, sjippe, hoppe i elastik. Denne leg er i stort omfang blevet erstattet af stillesiddende aktiviteter. Men det er ikke lige meget, om børn bevæger sig eller ej. Aktive børn er mere glade, har større selvtillid og er bedre til at håndtere stress. De lærer bedre. Og de trives bedre. Hvis man er fysisk aktiv som barn, tager man ofte de gode vaner med ind i voksenlivet. Det betyder nedsat risiko for en lang række alvorlige sygdomme senere i livet. Der er altså talrige gode grunde til at tænke bevægelser ind i barnets dagligdag.

Vi skelner mellem forskellige former for fysisk aktivitet:

 

• generel fysisk aktivitet i dagligdagen
• aktiviteter, der har til formål at styrke motorisk funktion, herunder koordination og balance
• fysisk aktivitet, der fremmer styrke og kondition.

Når barnet kommer i skole øges interessen for socialt samvær med andre børn. De motoriske færdigheder er stadig under udvikling, og i denne alder består motorikken især af totalbevægelser som løb, hop, kast og spark. Mens vægten hos førskolebarnet klart skal lægges på at styrke de motoriske funktioner og mens vægten i præpubertet og pubertet skal lægges på aktiviteter, der giver kondition og styrke, så skal der hos barnet i de tidlige skoleår lægges vægt - både på videre udvikling af de motoriske færdigheder og aktiviteter, der vil kunne styrke kondition og styrke.

Sport og leg

Barnet er i de første skoleår stadig grovmotorisk og har behov for at udvikle nervesystemet, således at der bliver flere og flere færdigheder, der kommer til at ”ligge på rygmarven”. Barnet kan ved aktivitet gennem leg og sport udvikle muskelstyrke. Musklernes omfang tiltager først lige før og i selve puberteten, hvor børnene gennemgår en kraftig vækst i både højde og drøjde. Trods dette kan muskelstyrke i seks-års alderen udvikles betydeligt under træning.

Forskellige former for motion og sport for eksempel skating, rulleskøjteløb, håndbold, fodbold, ridning, gymnastik vil styrke de motoriske færdigheder, der er nødvendige for, at barnet i præpubertet og pubertet gennem idræt kan opnå kondition og yderligere styrke. Formålet med barnets fysiske aktivitet i denne alder er også, at idræt og holdsport bidrager til udvikling af sociale færdigheder, selvtillid og glæde. Samtidigt ser det ud til at børn, der er regelmæssigt fysisk aktive, har bedre koncentrationsevne og hukommelse og klarer sig bedre bogligt. Man kan understøtte børnenes selvtillid og glæde ved bevægelse ved at undgå at udleve egne bristede illusioner gennem barnet. Det er selv sagt vigtigt, at barnet oplever, at det er sjovt at være aktiv.

I de første skoleår skal barnets motoriske færdigheder som sagt fortsat styrkes og udvikles. Det foregår gennem leg, men også ved at barnet får tiltagende kendskab til forskellige former for idræt og motion. Dermed får barnet nyttige værktøjer i form af at ”blive god til” forskellige former for aktiviteter, hvilket gør det mere attraktivt at fortsætte forskellige former for motion senere – også med henblik på at opnå kondition.

Børn og transport

Der er en betydelig sundhedsgevinst ved at bruge kroppen som transportmiddel. Det er derfor vigtigt at tænke det enkelte barns dagligdag igennem med henblik på, om der er transportrutiner, der kan lægges om således, at en rute kan tilbagelægges ved gang eller cykling.

Fjernsyn, internet og computerspil

De små bevægelser i hverdagen som for eksempel at stå i stedet for sidde, at sidde i stedet for at ligge, at bevæge sig rastløst på stolen, at lave mad, at vaske op, at rejse sig og tænde for fjernsynet, giver hverken kondition eller styrke. Disse småbevægelser kan ikke erstatte rask gang, cykling, løb, jogging, boldspil og anden motion eller sport. Småbevægelserne er derimod af betydning for børns vægtkontrol. Flere undersøgelser tyder på, at udtalt passiv adfærd, for eksempel mange timer dagligt foran en skærm, påvirker børns kropsvægt uhensigtsmæssigt. Der er ikke officielle anbefalinger, der foreslår at børns samlede passive adfærd i form af fjernsynskiggeri og anvendelse af skærme bør begrænses. Men der er videnskabelige data, der understreger, at overdreven passiv adfærd hos børn er usund. Det er ikke i sig selv usundt at se fjernsyn og surfe på nettet, men det tager tiden fra andre aktiviteter. Det kan være en god idé at lave aftaler om, hvor meget og hvornår man må sidde stille foran en skærm, når man er seks år.

Mere bevægelse i hverdagen

Mere bevægelse i børns hverdag betyder ikke nødvendigvis, at børnene skal køres til endnu flere aktiviteter. Men det betyder, at vi skal undlade at undertrykke børns spontane fysisk aktivitet og legekultur og i stedet anerkende og understøtte deres behov og lyst til bevægelse. Der er ikke som sådan nødvendigvis behov for, at vi træner vores børn og slet ikke de små. 

Spørgsmål, du kan stille dig selv:

Kan du stimulere til mere fysisk leg? Kan barnet stifte bekendtskab med en eller anden form for sport? Kan transporten til og fra skole foregå aktivt? Skal du sætte regler for, hvor længe og hvornår man må sidde passivt foran en skærm?

Du kan læse mere i Børn og Motion af Bente Klarlund Pedersen (Nyt Nordisk Forlag, 2005).