Ni tips til efter skoletid
Helle Brønnum Carlsen og Adam Breum
- Sluk mobilen eller sæt den på lydløs eller flytilstand.
- Sørg for lidt sunde snacks, frugt/grønt eller en frisk smoothie.
- Find tegneblok og blyanter frem.
- Ophøj dét at tegne til noget specielt – gå i lækre tegnegrej-butikker, når I er på ferie og køb nogle ekstra fine farver. Det gør tegnestunden til noget særligt.
- Hav en kasse med blandet lego stående i nærheden af køkkenet, eller hvor I nu opholder jer. Lad der være plads til en lille hylde, hvor dagens byggeri kan overnatte til næste dag – projektet må gerne vare flere dage, så man kan gå og glæde sig til at skulle hjem og bygge.
- Hvis du er i gang med at bage, så lad dit barn få en klump dej, og lad det skabe fine figurer, som kan blive bagt og spist eller måske bare bagt og dekoreret.
- Spil strategiske brætspil eventuelt over flere dage.
- Dyk sammen ind i et univers på iPad’en og snak om det, I ser. Barnet kan også koble af ved selv at lade sig opsluge af et godt spil eller en god film på iPad’en i en afgrænset periode.
- Lær dit barn at lægge nogle nemme kabaler som fx kongekabalen. Det styrker den matematiske tænkning, hukommelse og er samtidig god motorik.