Aftensmåltidet: Samvær om mad og drikke

Her kan du bruge mine tre principper om sund mad, som du kan læse om her, ligesom du evt. også kan bruge de officielle kostråd som en rettesnor til at finde en sund balance. Husk variationen – for eksempel at der skal fisk og godt med forskellige af de grove grønsager på bordet, og at sæsonens råvarer både smager bedst og rummer flest vitaminer. Det er her, at det kan være en idé at lave en ugeoversigt. Få inspiration til spændende opskrifter her.

Fortællinger giver smag

Og krydr altid gerne maden med fortællinger om hvilket land råvarerne kommer fra, hvordan de vokser, hvilke vitaminer de indeholder og hvornår de høstes. Fortæl også om rettens oprindelse, hvad enten den kommer fra Indien, din farmors kommodeskuffe eller din egen vellykkede fantasi. Og fortæl hvad retten er krydret med.

Børn lærer, når de er med i køkkenet

Tag gerne dit barn med i køkkenet, når du laver aftensmad, så ofte du kan. Det stimulerer nysgerrigheden over for nye madvarer, og når man selv har været med til at lave maden, giver det større lyst til at spise den. Det er også en god mulighed for småsnak, og det er ofte her, man hører om alt det, der virkelig betyder noget i skolens uofficielle liv.

Og så er der en masse nyttig læring i at lave mad. Barnet lærer at gøre en proces færdig, at man ikke kan gå midt i gryderetten, hvis man synes, man skal have aftensmad i dag, og de arbejdsformer kan overføres til lektielæsning og andet, man selv skal lære at tage ansvaret for. Madlavning er i høj grad også logistik - man lærer at planlægge processer i hensigtsmæssig rækkefølge og at få færdiggjort nødvendige delprocesser. Der skal også måles og vejes, og det er en god øvelse i at bruge tal og måleenheder. Endelig kan I måske læse lidt i opskriften og herved stimulere læsningen. Der er ingen, der siger, det hele skal ske, men samvær over gryderne er under alle omstændigheder en god måde at være sammen på, og formålet er til at overskue for alle. 

Når et barn er med til at lave maden, stimuleres nysgerrigheden over for nye madvarer og lysten til at udfordre egne smagsgrænser.

Helle Brønnum Carlsen

Drikke til aftensmaden

At kunne sætte de rette drikke til maden er noget, du kan tage en uddannelse i, hvis du skulle arbejde på en restaurant. Det skal du ikke derhjemme, men faktisk er det sådan, at drikkene ikke skal være sødere, end det du spiser. Da størsteparten af aftensmaden er salt eller syrlig, vil søde drikke til være helt forkert rent gastronomisk. Samtidig er de søde drikke mættende og spærrer for, at du får indtaget alle de næringsholdige ting i aftensmåltidet. Så gem de søde drikke, hvad enten det er saft eller sodavand, til de festlige lejligheder og drik vand og evt. mælk til maden.

Mælk til måltider

Det har ingen betydning for sundheden, hvornår på dagen du drikker mælk eller spiser mælkeprodukter. Men mælk mætter, så derfor skal du være særlig opmærksom på, at dit barn ikke drikker så meget mælk, at det optager plads for maden og de vigtige næringsstoffer, som findes i den. Fødevarestyrelsen angiver, at 250 ml mælkeprodukt dagligt er passende i forhold til danske madvaner. Desuden er ca. 20 g ost (1 skive) om dagen er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Hvis du ikke spiser ost, skal du i stedet spise 100 ml mælk eller mælkeprodukt. Altomkost.dk, april 2021