Hvad skal dit barn drikke i skolen

Madpakken er supervigtig, men det betyder også meget, hvad dit barn drikker i skolen. Og at det får nok at drikke. Gode drikkevaner vil gavne dit barn resten af livet.

Vand, vand, vand

Vand er det vigtigste at drikke i skolen. Som tommelfingerregel skal et skolebarn drikke 1- 1½ liter væske om dagen.

Skolen skal tilbyde vand, men du skal også gøre dit for at vænne dit barn til at drikke vand. En flot drikkedunk, der ikke er hul på, kan stå i siden på de fleste skoletasker.

Helle Brønnum Carlsen

Lær dit barn at fylde dunken op i frikvarteret, og tal med skolen om tilgængelighed til koldt drikkevand. På vores skole er der på hver etage opsat en maskine, som hurtigt kan nedkøle postevandet, så eleverne kan hente koldt vand til deres drikkedunke. Gamle tiders dyder med vandpost i gården er ved at vinde frem igen.

Tal med dit barn om, at drikkedunken ikke skal flyde alle steder i timerne, men stå i tasken og tal så med lærerne om, at en struktureret drikkekultur i klassen kan skabe friske børn. Eleverne skal ikke sidde og sutte i drikkedunken i tide og utide og hælde indholdet ud over de fine produkter, de lige har lavet, men omvendt skal de have fem minutters drikke- og tissepause jævnligt. Så er der flere, der husker at drikke af det vigtige vand.

Skru ned for søde drikkevarer, fx sodavand, saftevand samt sports- og energidrikke. Du bør højst drikke: Børn på 4-6 år: Højst ¼ liter om ugen. Børn på 7-9 år: Højst 1/3 liter om ugen. Større børn og voksne: Højst ½ liter om ugen.”

Altomkost.dk, januar 2021

Skolemælk som tilbud

Mange skoler tilbyder også en mælkeordning, så eleverne får mulighed for at få en kold mælk til madpakken hver dag.  Mælken giver ekstra af de gode næringsstoffer til måltidet. I dag er der mange typer af mælk at vælge imellem, og nu om dage er der stram kølestyring, så mælken serveres kold i spisepausen. En del voksne har erindringer om lunken skolemælk – lad ikke det gå ud over dit barn.

Skolemælken er et historisk udtryk for den danske sundhedspolitik helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, hvor man serverede skolemad til de fattige, og hvor mælk indgik som en vigtig og nærende ingrediens.  Som barn i 1960’erne husker jeg den mejerigtige skolemælk som noget nyt, der blev introduceret i min kommune som en af de første. Vi følte os meget privilegerede over at kunne få kold mælk til vores madpakker. Skolemælken blev landsdækkende i 1970’erne og har været det lige siden – som tilbud til skolerne.

Mælkeordning

De fleste skoler har en skolemælksordning, der gør det muligt for dit barn at få en kold mælk til maden hver dag. På skolemælk.dk kan du se, om dit barns skole er med i Mejeriernes Skolemælksordning. Hvis den er med i ordningen, kan du på hjemmesiden bestille mælk til dit barn. Du skal melde dit barn til ordningen i juli måned, for at det kan få skolemælk fra første dag i børnehaveklassen. Er dit barn laktoseintolerant, kan I bestille laktosefri skolemælk. Måske har dit barns skole en anden mælkeordning – spørg om det på skolen.

Gode rammer styrker mælkekultur

De fleste børn får mælk i de små klasser, men hvis man ikke skaber en god kultur omkring den, vil interessen for mælk som drik til maden forsvinde - ofte med søde drikke som erstatning. På vores skole har vi en ordning, hvor selv de største klasser skal blive og spise i et fællesskab, og vi lærere skal spise sammen med eleverne. Det er en del af skolens madpolitik, der sætter fællesskabet højt som en vigtig faktor for trivsel og valg af mad. Det er interessant at se, hvordan en stor del af eleverne rent faktisk også beholder mælken som drik til deres madpakke, nu hvor de alligevel ikke må drøne ud på gaden og købe deres mad. Skolen stiller ingen forbud eller regler op for, hvad der skal spises og drikkes, men den skaber nogle rammer, der fremmer lysten til at spise den medbragte madpakke/bruge kantinen og drikke den bestilte mælk hertil.

Ved at skabe et fællesskab om måltidet på skolen og ved at gøre det let tilgængeligt i forhold til det, der kan købes på gaden, fremmer skolen et sundere valg.

Helle Brønnum Carlsen

På samme måde vil en mælkeordning på skolen også fremme både tilgængeligheden og fællesskabet omkring måltidet mere, end hvis mælk bare kan købes i kantinen. Eleverne går op i at skiftes til at være mælkeduks og sørge for mælk til deres kammerater. Mange steder får de lidt større elever ansvar for de mindre – og elsker den rolle.

Det bliver en lille begivenhed i skoledagen, når mælken hentes og deles rundt.

Har du svært ved at få dit barn til at drikke den daglige mængde mælk, kan det også gavne sagen, at skolen tilbyder en ordning, der skaber en fælles mælkekultur i klassen.

En del børn dropper mælken, når de bliver lidt ældre. Mælk er ikke så cool blandt de større børn som cola og andre søde drikke. Det kan du nok ikke vende op og ned på, men hvis du selv drikker mælk, viser du dit barn, at mælk ikke kun er en drik for småbørn.

Kan dit barn ikke lide mælk?

Kan dit barn ikke lide mælk, så kan du prøve med en af de mange forskellige syrnede produkter for eksempel med mysli og frugt på toppen eller blendet med frugt eller bær til lækre smoothies. Du kan også bruge mælk i den daglige madlavning, for eksempel koge havregrøden med mælk og bruge mælk i brød, kartoffelmos og farsretter.