Hvad vil det sige at spise sundt?

Der sidder en krop under det hoved, vi bruger, når vi skal lære noget, og maden er supervigtig både som næring, nydelse og social aktivitet. Det er klogt at give mad og drikke til dit skolebarn rigtig stor opmærksomhed.

Mad er mere end mæthed

Dyr spiser føde – mennesker spiser mad. Forskellen er, at mennesker spiser i et fællesskab, hvor maden tillægges betydning. Det er vigtigt at tænke på, når vi gerne vil, at vores børn spiser sundt og godt. Det er nemlig ikke nok, at maden indeholder de rette mængder næringsstoffer og er uden bakterier.

Vi skal også sørge for, at maden er indbydende, fuld af gode historier og passer til den lejlighed, hvor den skal spises.

Helle Brønnum Carlsen

Vi er de voksne, og vi ved, at sund mad er vigtig for børnene, for at de trives i hverdagen. Den viden skal vi bruge, men vi skal ikke slå børnene i hovedet med den som løftede pegefingre. Det vil kun virke modsat. Hvis vi derimod bygger nogle rammer op, som indbyder til et dejligt måltid og en oplevelse, man deler med venner eller familie, så vil den sunde mad for børnene blive billeder på godt samvær og dermed blive noget, de har lyst til.

Farver giver lyst til maden

Naturlige farver er et godt signal fra naturen om, at her kan der være tale om højt indhold af visse vitaminer (A og B). For eksempel A-vitaminer i gulerødder og rød peber og B2 og B6 i spinat og grønkål. Og farver har også tiltrækningskraft. Vi får lyst til mad, der ser farvestrålende ud, mens brun mad opleves kedelig.

Det er ikke svært at bruge farver til at skabe sunde vaner, for både frugt og grønt stråler af farver – og smukke former.

Helle Brønnum Carlsen

Frugt og grønt kan derfor bruges til at få andre sunde fødevarer som for eksempel fisk, bønner, ost og kød til at se spændende ud. Farver giver også forventning om, hvordan noget smager. Forskning har vist, at vi tror noget er surt, hvis det er gult og sødt, hvis det er lyserødt. Derfor vil et varieret måltid med mange farver virke indbydende og skabe forventninger om varieret smag. 

Lyst til sundhed

Det er netop lysten til den sunde mad, vi som voksne skal tænke mest på. Ingen af os har vel tænkt, at vi havde lyst til en rød bøf for at få proteiner, jern eller B-vitaminer nok? Eller at det er indholdet af C-vitaminer, der lokker, når der står en indbydende frugtskål? Nej, det er både den sanselige nydelse, vi får gennem alle fem sanser, især syn, lugt og smag, og i endnu højere grad den måde, vi oplever, at maden indgår som vigtig og betydningsfuld, så der ikke bliver tale om ligegyldig affodring.

Det er ikke genetisk bestemt, hvilken mad man opbygger lyst til gennem barndommen. Det er noget, vi lærer og udvikler gennem det, vi oplever. Det er ofte styret meget af, hvad der frister som det mest tillokkende. Og her har vi som ansvarlige voksne en stor opgave, for reklamernes verden byder sig dagligt til med løftet om et skønt liv, hvis man spiser slik, drikker sodavand eller spiser sukrede morgenmadsprodukter. Den konkurrence, vi reelt indgår i, når vi gerne vil, at vores børn skal spise sundt, kan vi kun vinde, hvis også vi gør en indsats for at give maden prestige.

Det duer ikke bare at sige, at havregrød er sundt, eller at mælk er bedre end sodavand. Vi skal gøre den sunde mad trendy og til en del af en vigtig måde at være sammen på, hvor også de voksne indgår.

Helle Brønnum Carlsen

Prøv at se på, hvordan grød er gået fra at være noget man spiste i gamle dage, hvis man var fattig til at være mad, der skrives kogebøger om og som sælges fra særlige restauranter – evt. i et papkrus som man snupper med i farten. Måden du sætter maden i scene på, betyder alverden.

Ritualer kan indlære sunde vaner

Vi tænker ikke over at børste tænder, fordi vi har gjort det til et ritual. Små måltider kan også ritualiseres. For eksempel kan du sætte små skåle med udskåret grønt og frugt frem, når du laver aftensmad eller lave en hyggesnakke-smoothie, når dit barn kommer hjem fra skole. Tænk bare på, hvordan voksne har ritualiseret en kop kaffe! Det ritualiserede kommer for at blive, og de gode vaner kan vi ikke få nok af.

Tilgængelighed påvirker sundheden

Det, vi vælger at spise, styres i høj grad af, hvad der er tilgængeligt. Sætter man sodavand og mælk op over for hinanden, vil de fleste vælge det mest farvestrålende og det med sødest smag. Men tilbyder man kun mælk, gerne i flere varianter, og udstråler, at det er lækkert og indbydende, vil de fleste hurtigt gøre mælken til en uundværlig del af måltidet.

Frugt og grønt skal også være inden for rækkevidde. Frugtordninger vinder frem på skolerne, og her skal du endelig støtte og bidrage. Lad gerne frugtkurven blive et fast indslag både i klassen og hjemme. Frugt skal, gerne sammen med grønt, også være tilgængelig i løbet af eftermiddagen – for eksempel i lektiecaféen.  Selvfølgelig altid under ansvar af en voksen, så den ser indbydende ud og så alle får lov at komme til. Drop kiks, mælkesnitter og myslibarer. Når sulten er stor, er det ofte tilgængeligheden, der afgør, hvad der bliver spist. 

Hvis ulvetimen indtræder, når du har hentet dit barn fra skole, så sæt skåle med stænger af gulerod, agurk, peberfrugt eller tilsvarende frem og se, om det ikke lige så stille glider ned.

Helle Brønnum Carlsen

Principper og kræsenhed

Man skal aldrig blive fanatisk. Hvis et barn ikke kan lide rugbrød eller broccoli, skal man hverken tvinge det igennem eller opgive at ændre det.

Smag er utrolig foranderlig. Derfor er det vigtigt, at du ikke fastlåser dit barns smag.

Helle Brønnum Carlsen

"Nå, du kan nok ikke lide kartofler, så serverer jeg ikke det for dig mere" – er en sikker vej til at fastfryse en afsky for en bestemt fødevare. Kartoflerne kan stadig indgå i jeres fælles måltider og med jævnlige opfordringer, der måske siger at "nu har jeg tilberedt kartoflerne på en helt ny måde, prøv lige at smage, om du synes smagen har forandret sig".  Opfordringen siger ikke, at barnet nu skal kunne lide det, men bare at barnet skal prøve, om det kan smage forskel. På den måde beder du barnet om en ekspertudtalelse, og det fører ofte til åbenhed for at prøve nyt eller prøve igen. Det vigtige er, at du hverken bliver fanatisk eller giver op.

En hjemmebagt pizzasnegl er et bedre valg end færdigkøbt junkfood, og hvis en hvedebolle klappes sammen om for eksempel agurk, tomat og lidt mager ost, kan bollen have sin berettigelse på både sundheds- og lystplanet. Det er væsentligt at sende signaler om kærlighed, glæde og fællesskab  gennem madpakke, måltider og fester sammen med børnene. I det daglige er det fornuften, der skal lede os, men er der i særlige stunder brug for et stykke chokolade eller en is, så skal den også have lov at være der. Viser man børn, at det, vi spiser, har betydning, ikke bare for dem, men også for os voksne, vil maden og måltidet indgå som en naturlig del af den måde, vi er sammen på.

Du kan give den sunde mad prestige

Børn spejler sig i deres forældre. Hvis du rynker på næsen af fisk eller mener, at du kun behøver spise få grøntsager, så vil dit barn tilstræbe det samme. En meget kræsen lille dreng erklærede, at fisk var noget af det bedste, han vidste og ved nærmere samtale viste det sig, at familien hvert år holdt sommerferie ved en fiskerihavn. Alle i familien spiste med stor begejstring fisk hver ferie. Fisk var blevet symbol på det bedste og mest ophøjede, og så kaster selv kræsne børn sig måske også ud i at spise det og kommer til at kunne lide det.

Du kan altså give kål, fisk, mejeriprodukter og andre vigtige fødevarer en høj score på dit barns værdiskala ved at servere dem i rare omgivelser, hvor I hygger jer og nyder sammen.

Helle Brønnum Carlsen

Du er rollemodel – benyt chancen

Nu hvor dit barn skal i skole, og du måske sætter ekstra fokus på sund mad, kan du overveje, om du vil benytte chancen til selv at leve lidt sundere, så du er en god rollemodel for dit barn. Du skal ikke være den overperfekte altid kontrollerede forælder, der lever efter sidste ny sundhedstrend. Men det er heller ikke klogt at være en forælder, der ikke passer spor på egen krop. Hvis du drikker cola i stedet for mælk, vil dit barn også gøre det. Ønsker du at dit barn skal sidde foran en skærm hele livet og aldrig røre sig? Eller ønsker du at dit barn skal være kontrolfixeret og altid holde igen? Nej, vel. Det, vi alle gerne vil, er, at vore børn bliver glade og veltilpasse, og heri ligger der noget med at finde en balance.

Det er ikke kun dine livretter, og det, du ikke kan lide, der smitter af på dit barn. Det gør også dine andre sunde vaner som at tage trappen frem for elevatoren, at cykle hvis afstanden er overkommelig og at vise, at du drager omsorg for din sundhed. 

Hvis du hele tiden taler om, at du skal tabe dig, er på kur og udtrykker ærgrelser over din krop, så bliver dit barn også meget fokuseret på sin vægt, og det er bestemt ikke sundt.

Helle Brønnum Carlsen

Sund fornuft og balance

Ud over at være rollemodel i det du selv spiser, er du jo også ofte den, der beslutter, hvad resten af familien skal spise. Hvis du synes, at mælk og gluten er farligt og derfor udelader det af jeres kost, øger du sandsynligheden for, at dit barn ender med at have svært ved at kunne spise mange ting og derved også får svært ved at indgå i en del sociale sammenhænge. Faktisk har der været tilfælde med børn, som blev fejlernærede, fordi deres forældre, i bedste mening, gav dem særlige kure og specialkost, der ikke var tilstrækkelig alsidig for et barn i vækst.

For tyk, for tynd?

Vægt kan være et ømtåleligt emne, og det er vigtigt, at du forholder dig konstruktivt til det. Dit barn skal ikke være model tyndt og leve op til nogle idealer, men det skal heller ikke være besværet af for mange kilo, for de har det med at blive siddende. Se først på dig selv og resten af familien, hvis du synes, der er et problem med dit barns vægt. Har resten af familien et lignende problem, kunne det være jeres fælles indsats og nye livsstil, der kan blive det gode forbillede for dit barn. Tal med dit barn i udramatiske og kærlige vendinger om, at I måske skal se at ændre livsstil for at smide lidt af det overflødige fedt eller for at acceptere, I ikke har modelmål.

Gør det til en fælles sag at få en passende vægt i balance.

Helle Brønnum Carlsen

Tal også med dit barn, hvis det ikke ligner resten af familien, men har et problem med for høj eller for lav vægt. Samtalen skal ikke handle om vægtens størrelse, men om dit barn har det godt. Samtalen er et udtryk for kærlig omsorg og ikke kontrol. Søg evt. hjælp hos skolesundhedsplejersken, der er professionel til den slags samtaler. Det kan være dit barn går og tumler med nogle problemer og løser dem ved enten at trøstespise eller undlade at spise. Måske er der problemer med kammerater, og måske føler barnet, at det skal præstere mere, end det kan. Lige meget hvad det er, er det vigtigt at få det frem i lyset og få talt om det, så det kan løses.