Sådan bygger du en god madpakke

Det er en god idé at variere madpakken efter årstid. Både fordi vi får de bedste råvarer med mest smag og flest vitaminer, hvis vi vælger råvarer i sæson. Men også fordi de fleste mennesker bliver trætte af at spise det samme hele tiden.

Husk rugbrødet

Det er ikke alle børn, der er vant til at spise rugbrød. Men det er en brødtype, man bør slå et slag for at gøre mere populær. Dels holder det godt og længe, både i madpakken og i familiehusholdningen, dels er det fyldt med mineraler og fibre. Rugbrød mætter også længere og giver en god smagsudfordring til mange andre råvarer.

Pausemad: Flere små måltider

Sørg endelig for mættende pausemad til de lange dage. Både en formiddagshaps og lidt til de sene eftermiddage – for eksempel fuldkornsboller bagt med tørret frugt plus noget frugt eller gnavegrønt. Hvis din barn har fået en god morgenmad, kan mellemmåltiderne godt være domineret af frugt og knasegrønt. Det er både friskt, lækkert og sundt. Det tager tid at gumle, men det er lettere at gå med en gulerod eller et æble i hånden end med en sandwich, og så lugter frugt altid godt og indbydende. Pak pausemaden for sig, så den er nem at få fat i. 

På Fødevarestyrelsens website altomkost.dk kan du downloade folderen "Giv Madpakken en hånd" og få flere gode tips. Tipsene bygger på de officielle kostråd.

Miljø- og Fødevareministeriet

Favoritter og rester

Dit barn har sikkert sine favoritter. Bland favoritterne med nye og fristende ting. Brug gerne rester fra aftensmåltidet, hvis det hører til dit barns livretter. Indbagte ting som pirogger og empanadas er også noget mange børn finder rart at sidde med. Husk lige at blande fuldkorn i dejen.

Tænk også på, at det du vælger, hverken må lugte eller svine – dit barn kan ikke lide at gøre sig uheldigt bemærket.

Helle Brønnum Carlsen

Hvad skal madpakken rumme?

Dit barns madpakke skal være varieret, farverig og rumme flere små måltider, så energiniveauet kan holdes oppe hele dagen. Tænk på, at madpakken skal rumme noget fra hver af de grupper, jeg nævner nedenfor, og at der skal være mad i forskellige farver. Brunt-i-brun er trist, mens farver øger lysten til at spise og smage nyt (hold dig til de naturlige farver!).

Madpakken skal rumme

• Noget fra korngruppen: Godt brød, gerne fuldkorn og især er rugbrød godt. Hvis du kan finde tid, så bag det selv.
• Noget fra grønsagsgruppen – gerne råt gnavegrønt skåret i mundrette bidder og pakket i små bokse.
• Noget fra frugtgruppen - det kan både være hel frugt, frugt skåret i mindre stykker eller frugt som pålæg. En rugbrødsmad med smør og jordbær eller kiwi er fx en herlig smagsoplevelse
• Noget proteinrigt: kød, fjerkræ, fisk, ost, æg, hummus. Fisk skal helst med flere gange om ugen.

Som snack til de mellemmåltider, som de længere skoledage kræver, kan du for eksempel gnavegrønt, nødder, mandler, knækbrød eller en grovbolle og lidt frugt.

Og pak det så ind i små pakker, så det hele ikke roder sammen. Plus alle elsker at pakke små pakker op. 

Husk at drikkevarer også er vigtige. Her kan du læse om, hvad dit barn skal drikke til madpakken.

Vigtigt: Eftermiddagsmad på skolen

Nu hvor skoledagene på mange skoler er blevet længere, er det ekstra vigtigt, at I som forældre taler med pædagoger og lærere om, hvad der evt. kan serveres i løbet af eftermiddagen, så børnene ikke er hundesultne, når I henter dem. 

Selv om skolen ikke står for servering af noget i løbet af eftermiddagen, er de fleste pædagoger og lærere opmærksomme på, at børnene bliver sultne, og det er en god ide at samarbejde om, hvad der kan gøres.

Helle Brønnum Carlsen

I kan for eksempel som forældre aftale at betale lidt til en eftermiddagsmadsordning, men mange steder er der faktisk budgetteret med et lille beløb til for eksempel at bage boller. Hvis ikke, er det i hvert fald vigtigt, at du som forælder pakker en eftermiddagspakke og sørger for, at den kan holdes kold helt til om eftermiddagen.
Men det kunne også være, at børnene fik lov til at tilberede egne sandwich og smoothies i skolen, hvis de har ingredienserne med hjemmefra – gerne på skift i en mindre gruppe. De kan sagtens lære det, og samtidig kunne skolen bruge det som understøttende undervisning til samtale om, hvad der er sundt at spise.