Bananpandekager m. kokos og skyr

Af: Jon Daniel Edlund

Måltid: Morgenmad, Madpakke, Efter skole, Andet
Antal:
Kan fryses: Nej
Kan laves af børn: Nej

Ingredienser

  • 2 stk små bananer
  • 2 store æg (eller 3 små)
  • 2 spsk skyr (med vaniljesmag)
  • 2 spsk kokosmel
  • 1/2 dl havregryn
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 1/2 tsk stødt kardemomme (valgfrit)

Sådan gør du

Bland alle ingredienserne sammen i en stor skål og blend det med en stavblender. Steg dine pandekager på en pande ved middel til middelhøj varme med lidt smør på, til de bliver gyldenbrune på begge sider. Afkøl og pak i madpakken!

Tip: Hvis du gerne vil have, at dine pandekager skal have lidt mere bid, kan du tilføje havregryn og kokosmel til sidst, efter du har blendet massen sammen. Det vil give lidt mere struktur og bid til dine pandekager.

Ps. De kan også spises til morgenmad, hvis du vil slå 2 fluer med 1 smæk - morgenmad og madpakke i én. NICE!

Opskriften er udviklet i samarbejde med Jon Daniel Edlund. Du kan følge ham på Instagram og få endnu flere lækre opskrifter - følg @jondanieledlund