Bolle med grøntsagsfrikadelle, tomat, agurk og spirer
Af: Nanna Simonsen
Ingredienser
- Grøntsagsfrikadeller:
- 100 g persillerod (eller pastinak)
- 80 g gulerod
- ca. 300 g store kartofler (af en melet sort fx Estima/bagekartofler)
- 1 lille løg (ca. 50 g)
- 1 fed hvidløg
- 40 g bacon (i tynde skiver)
- ca. 1/2 tsk timian
- 1 knivspids reven muskatnød
- 1 1/2-2 tsk salt
- peber
- 2 1/2 spsk kartoffelmel
- 2 spsk fraiche 9 %
- 1 spsk olie
- 1 æg
- 1 spsk olie (eller smør og olie til stegning)
- Tilbehør til madpakken (2 personer):
- 2 grovboller
- lidt mayonnaise (rørt med urter*)
- 2 tomater
- 10 skiver agurk
- lucernespirer (eller ærte- eller bønnespirer)
Sådan gør du
Grøntsagsfrikadeller:
Skræl og skyl alle grønsagerne (inkl. løg og hvidløg). Riv dem på den fine side af råkostjernet eller kør dem til et fint smuldr i foodprocessoren. Skær baconskiverne i små bitte terninger. Rør grønsager og baconterninger med resten af ingredienserne. Rør det meget grundigt sammen. Lad farsen trække i ca. 10 min.
Varm fedtstoffet op på stegpanden og sæt farsen på i skefulde. Lad frikadellerne stege gyldenbrune over moderat blus - steg dem 7-8 minutter på hver side.
Flæk bollerne, og smør et tyndt lag urtemayonnaise på. Skær 2-3 grøntsagsfrikadeller og tomater i skiver, og fordel dem sammen med agurkeskiverne i bollerne. Krydr med salt og peber, læg en god portion spirer øverst, og luk med bollernes overdele.
* Se evt. Kartoffelmad med urterørt mayonnaise og spirer.
Øvrigt
Energiindhold pr. stk.:
Kulhydrat: 40 gram
Protein: 8 gram
Fedt: 12 gram
Energi, kJ: 1294 kJ
Energi, kcal: 258 kcal