Fiskefrikadeller

Af: Karolines Køkken

Måltid: Madpakke
Antal: 16 stk.
Kan fryses: Nej
Kan laves af børn: Nej

Ingredienser

  • 400 g fiskefars
  • 1 æg
  • 1 groftrevet zittauerløg (ca. 50 g)
  • 1 dl hakket frisk dild
  • 1/4 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 25 g smør

Sådan gør du

Rør fiskefarsen med æg, løg, dild, salt og peber. Lad farsen hvile tildækket i køleskabet i ca. 15 min. Lad smørret blive gyldent i en pande. Steg 16 små fiskefrikadeller ved jævn varme i ca 12 min. - vend dem af og til.

Øvrigt

Fiskefrikadellerne kan holde sig i køleskabet i et par dage. Fiskefrikadellerne er også gode til aftensmaden. Spis dem fx sammen med kogte kartofler, gulerødder og broccoli. Lav en dressing af yoghurt 10% smagt til med remoulade og lidt karry. Fyld dressingen med æble og syltede agurker i små tern.

Energiindhold 2600 KJ (619 Kcal)

  • Protein: 28%
  • Kulhydrat: 37%
  • Fedt: 35%