Frugtfoccacia - klassens time

Af: Karolines Køkken

Måltid: Efter skole, Andet
Antal: 1 brød/ca. 30 stykker
Kan fryses: Nej
Kan laves af børn: Nej

Ingredienser

  • 50 g smør
  • 6 dl vand
  • 25 g gær
  • 2 groftrevne æbler (fx Royal gala ca. 275 g)
  • 150 g grofthakket figenpålæg
  • 85 g sukker (ca. 1 dl)
  • 1 spsk stødt kanel
  • 1 tsk groft salt
  • 800 g hvedemel
  • sammenpisket æg (til pensling)
  • 2 spsk sukker (til pynt)

Sådan gør du

Lad smørret smelte i en gryde, og tilsæt vandet. Blandingen skal være lillefingervarm. Hæld blandingen i en skål, og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser, og slå dejen godt sammen sammen til, den har en jævn men våd konsistens. Kom bagepapir i ovnens bradepande, og bred dejen ud heri - kom evt. lidt olie på hænderne. Dejen skal ikke være tykkere end ca. 1 cm. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted til dobbelt tykkelse (ca. 2-4 timer).

Pensl med æg, og drys med sukker. Bag frugtfoccaciaen midt i ovnen i ca. 35 min. ved 200 grader.
Lad brødet køle af på en bagerist. Skær kagen ud i passende stykker, og anret hver stykke i et stykke madpapir eller lign.

Øvrigt

Energiindhold pr. stk.:

Kulhydrat: 27 gram
Protein: 3 gram
Fedt: 2 gram
Energi, kJ: 606 kJ
Energi, kcal: 121 kcal