Grove chokoladeboller
Af: Carina Malling Skronski
Måltid: Madpakke
Antal: 12-16 stk.
Kan fryses: Ja
Kan laves af børn: Nej
Ingredienser
- 1/4 pakke gær
- 1/2 liter koldt vand
- 2 tsk groft salt
- 1 tsk sukker
- 300 g hvedemel
- 250 g sigtet speltmel
- 50 g knækkede rugkerner
- 25 g havregryn
- 100 g mørk chokolade
Sådan gør du
Rør gæren ud i vand sammen med salt og sukker. Rør hvedemel, speltmel, knækkede rugkerner og havregrynene i, og rør godt. Herefter foldes chokoladen i. Dæk skålen med film og sæt den i køleskab til næste dag.
Næste morgen tændes ovnen på 250 grader, helst varmluft, og 2 plader dækkes med bagepapir. Dejen er klistret, så den tages nemmest med en spiseske, der dyppes i vand mellem hver gang. Fordel dej-klumperne på de to plader. Bag en enkelt plade ad gangen i den forvarme ovn i ca. 15 minutter, til de lyder hult, når de bankes i bunden.
Lige når du sætter pladen ind, smides 1/2 dl koldt vand ind i bunden af ovnen for at øge luftfugtigheden.