Hindbærcooler (smoothie)
Af: Helle Brønnum Carlsen
Måltid: Efter skole, Mælkedrik
Antal: 1 person
Kan fryses: Nej
Kan laves af børn: Nej
Ingredienser
- 20 g smuttede mandler
- 1 tsk flydende honning
- 1 dl vand
- 2 isterninger
- 150 g hindbær (hvis frosne, udelades isterningerne)
- 1 dl yoghurt (naturel)
Sådan gør du
Blend mandler, honning og vand meget længe, til det er som mælk. Kom hindbær, isterninger og yoghurt i, og blend, til det skummer. Drik straks.
Øvrigt
Fødevarestyrelsen anbefaler, at frosne bær koges i et minut, før de spises (med mindre de får varmebehandling under tilberedningen). Derved sikrer man, at evt. virus er dræbt.
Friske bær skal bare skylles godt, inden de spises.
Energiindhold 1117 KJ (268 Kcal)
- Protein: 16%
- Kulhydrat: 34%
- Fedt: 45%