Luciabrød

Af: Skolemælk

Måltid: Efter skole, Andet
Antal: 16 stk.
Kan fryses: Ja
Kan laves af børn: Nej
Tilberedningstid: 1,5 time

Ingredienser

  • 100 g smør
  • 2,5 dl mælk (gerne sødmælk)
  • 25 g gær
  • 1 spsk sukker
  • 1 knivspids safran (tråde)
  • 1 æg
  • 600 g hvedemel
  • Pensling og pynt
  • 1 sammenpisket æg
  • 16 rosiner (chokoladeknapper eller andet pynt)
  • 0,5 tsk salt

Sådan gør du

Smelt smørret i en gryde. Bland smør og mælk i en skål. Rør gær ud i blandingen.
Brug en morter til at knuse sukker og safrantråde. Tilsæt safransukkeret til mælkeblandingen sammen med salt, æg og ca. 3/4 af melet.

Sæt den tildækkede dej til hævning et lunt sted i 30 min.

Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den igennem - tilsæt evt. det resterende mel.
Rul dejen ud til en rektangel på ca. 1 cm tykkelse. Skær dejen ud i 16 stænger. Rul først den øverste del til midten. Vend stangen og rul den nederste del til midten, så det ligner et S. Læg brødene på en plade med bagepapir. Tildæk brødene og lad dem efter hæve i 20 min.

Pensl brødene med sammenpisket æg og sæt en rosin eller chokolade i hver ende af brødet.

Bag brødene i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 12 min.

Øvrigt

Hvis bollerne skal fryses ned er det en god ide at bage dem lidt kortere tid og lade dem tø helt op inden man bager dem de sidste.

Brødene kan laves sødere ved at tilsætte mere sukker.

Tip: bruger du rosiner er det en god idé at lægge dem i blød inden, så de ikke tørrer ud under bagning.