Miniburgere og pølsestænger
Af: Skolemælk
Ingredienser
- 300 g hvedemel
- 200 g fuldkornshvedemel
- 150 g smør
- 50 g gær
- 2,5 dl mælk
- 1 tsk salt
Sådan gør du
Lun mælken og opløs gæren i mælken. Kom de to slags mel og de øvrige ingredienser i og ælt til en ensartet dej. Del dejen i to lige store stykker og form 2 kugler. Lad dejen hvile 5 min. Del hver dejkugle i 12 stykker.
Miniburgere:
Form dejen til små burgerboller. Giv dem et tryk og prik dem med en gaffel.
Pølsestænger:
Rul dejen ud, skær 12 stykker og tril dejen om pølserne. Til pølsestænger.
Læg boller/brød på en bageplade med bagepapir. Lad dem hæve til dobbelt størrelse ca. 40 min.
Pensl med æg. Og pynt evt. med sesamfrø.
Bagetid: 10 min. midt i ovnen i en 225° forvarmet ovn (varmluft 210°).
Øvrigt
Ekstra tip til miniburger!
Den voksne udgave af miniburgere er sliders. For børnene er det bare en sjovere burger og rigtig fin i madpakken. Form tynde, små minibøffer og bag små flade bøffer, når du alligevel er i gang.