Minirugbrød med chokolade
Af: Skolemælk
Måltid: Madpakke, Efter skole, Fødselsdagsmenu
Antal: 14-16 stk
Kan fryses: Nej
Kan laves af børn: Ja
Ingredienser
- 25 g gær
- 4 dl vand
- 25 g græskarkerner
- 50 g solsikkekerner
- 1 tsk salt
- 250 g rugmel
- 100 g hvedemel
- 2 spsk kakaopulver
- 50 g sigtemel
- Ekstra fyld når der skal forkæles lidt:
- 100 g hakket chokolade
- 50 g rosiner (eller tranebær)
Sådan gør du
Opløs gæren i vandet. Tilsæt kerner, salt og mel, og rør dejen grundigt sammen. Hvis du vil forkæle lidt ekstra, kan du tilsætte hakket chokolade og/eller tranebær. Gør hænderne våde, og form minirugbrød. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve lunt og tildækket i 60 minutter. Bagetid: ca. 30 minutter i en 220°C forvarmet ovn. Lad dem køle af, inden du pakker ned. Opbevar dem evt. i fryseren.
Øvrigt
Energiindhold pr. stk.:
Kulhydrat: 19 gram
Protein: 4 gram
Fedt: 3 gram
Energi, kJ: 534 kJ
Energi, kcal: 107 kcal