Pastasalat med grønkål og figner
Af: Arla Karolines Køkken ®
Ingredienser
- 3/4 liter vand
- 3/4 tsk groft salt
- 100 g fuldkornspasta (fx skruer)
- 75 g bacon (i tynde skiver)
- 150 g skyllet, frisk grønkål
- 2 liter kogende vand
- 1 dl fraiche 6 %
- 1/4 tsk stødt kardemomme
- 1/4 tsk groft salt
- 50 g fintstrimlede tørrede figner
- 25 grofthakkede mandler
- Tilbehør:
- 2 clementiner
Sådan gør du
Bring vand tilsat salt i kog i en gryde. Kog pastaen ved jævn varme og uden låg i ca. 10 min. til pastaen er mør uden at være blød. Hæld pastaen i en sigte og brus over med koldt vand.
Kom imens baconskiverne i en kold pande. Steg baconen først 2 min. ved kraftig varme og derefter ved jævn varme til den er sprød og gylden. Lad bacon dryppe af på køkkenruller. Del baconen i små stykker.
Kom grønkålsbladene i en gryde med kogende vand i ca. 30 sek. Hæld vandet fra og brus dem over med koldt vand. Pres vandet fra bladene i en sigte og hak dem fint.
Rør fraiche, kardemomme og salt sammen i en stor skål. Vend pasta, grønkål, figner og mandler i dressingen og smag salaten til. Drys med bacon.
Kom grønkålssalaten i madkasser med tætsluttende låg. Pak dem i plastikposer sammen med en clementin, gaffel og serviet til hver.
Øvrigt
Kom lidt vand i salaten, hvis du synes den er for fast.
Energiindhold 3770 KJ (898 Kcal)
- Protein: 20%
- Kulhydrat: 58%
- Fedt: 22%