Rødbedewraps
Af: Skolemælk
Måltid: Madpakke
Antal: 10 stk.
Kan fryses: Nej
Kan laves af børn: Nej
Ingredienser
- 3 æg
- 4 dl mælk
- 100 g hvedemel
- 50 g fuldkornsmel
- 1 tsk salt
- 100 g rødbede
Sådan gør du
Kog rødbeden godt mør i en gryde – skær den i små stykker først, så skal den ikke koge så lang tid. Hæld vandet fra, og hæld rødbedestykkerne i en høj skål sammen med æg, mælk, mel og salt. Blend det hele med en stavblender, til du har en ensartet masse. Steg dine wraps på en pande i lidt smør. Rul dem om grønt, fisk og en lækker dip og pak ind i madpapir til madkassen.