Historien om Skolemælk

I starten af 1900-tallet var ’skolemælken’ en del af et kosttilskud, som skolerne og de lokale købmænd tilbød børn fra fattige familier. Ud over mælken fik børnene også en portion mad. Det kunne være retter som øllebrød, plukfisk eller sødsuppe, der blev serveret for at sikre, at også de fattiges børn fik noget ud af undervisningen.

Mejeri-sektoren fik et opsving i starten af 1900-tallet, og overskudsprodukter herfra kunne med fordel uddeles som kosttilskud i skolerne. Dette var også noget, man anvendte under den økonomiske krise i 1930’erne.

I 1950’erne var der økonomisk opsving og stregtegningerne til den velfærdsstat, vi har i dag, blev lavet. Det hjalp udbredelsen af skolemælk til skoler i hele landet.

I 1970’erne blev skolemælken vinklet til at sætte fokus på børns tandhygiejne sammen med ugentlige fluorskylninger mand man i 1980’erne flyttede fokus fra tænderne til knoglerne, og det blev anbefalet alle børn at drikke mælk som en reaktion på en stigning i knogleskørhed.

Indtil 1991 var skolemælken stadig organiseret af de individuelle skoler og lokale købmænd. Men i netop 1991 skabte Mejeriforeningen ’Mejeriernes Skolemælksordning’, som er den abonnementsordning, vi kender over hele landet i dag. En ordning, som stadig i dag har fokus på sundhed, gode kostvaner og trivsel blandt skolebørn. For eksempel uddeler Mejeriernes Skolemælksordning to gange årligt Skolemælkslegatet. Det er et legat, som går til alverdens sundheds- og trivselsfremmende projekter i dele Danmark.

Billedet til venstre er fra 1905 og viser en københavnsk skoleklasse.