Skolemælkens dag

Skolemælkens Dag falder hvert år den sidste onsdag i september – i 2024 er det onsdag den 25. september.

SKOLEMÆLKENS DAG

Fejres altid den sidste onsdag i september. I 2024 er det den 25. september.
FAO, Food and Agriculture Organization, står bag
I Mejerienes Skolemælksordning fejrer vi altid dagen og den konkrete fejring varierer fra år til år.
Markeringen indeholder som regel fokus på sund levevis og gode mad- og drikkevaner.

Skolemælkens dag - World School Milk Day

Dagen – på engelsk World School Milk Day – er initieret af FAO, Food and Agriculture Organization of the United Nations. Skolemælkens Dag bruges blandt andet til at markere, at mælk gør en forskel for folkesundheden især i tredjeverdenslande, hvor et glas mælk sikrer ren væske og livsnødvendige næringsstoffer.

Men også i Danmark spiller skolemælken en stor rolle, specielt i de yngre årgange. I Danmark får cirka 55.000 elever hver dag skolemælk til madpakken via Mejeriernes Skolemælksordning, og indskolingsklasserne ligger klart i front.

De fleste forældre kender sikkert skolemælk fra da de selv var børn. Dengang blev mælken betalt med mælkemærker og blev oftere serveret lunken end kold. Sådan er det heldigvis ikke mere, og i dag findes der specielle mælkekøleskabe og mælketasker på skolerne.

SKOLEMÆLK I DANMARK OG HELE VERDEN

Skolemælk har eksisteret i Danmark i mange år og var også i gamle dage et vigtigt bidrag til børns næring. Også ude i verden har skolemælk stor betydning for mange børns sundhed.