Udleveringslister til opstarten er desværre forsinkede

8. august 2018

Udleveringslister til opstarten er desværre forsinkede

Vi gør, hvad vi kan for at få løst problemet, men indtil da, kan du selv downloade listerne fra Skolemælksweb.


Vær opmærksom på, at

  • mælken ikke må forbruges før 13. august, uanset, den er modtaget før denne dato.
  • smide den gamle udleveringsliste fra juni ud og huske at udskifte lister i mælketasker og i alle klasser.
  • alle på udleveringslisten skal have mælk - også selvom de fx ikke står i den rigtige klasse, da der er betalt for alle børn på listen.
  • vi sender totale lister i de første 2-3 uger.


Klasseskift fra kl?

Når forældre bestiller mælk i netbutikken, skal de vælge klasse. En del forældre kender ikke den korrekte klasse og de har derfor valgt ”kl?”.

Elever i klasser uden klasseopryk, finder du også i KL?. Der er betalt for disse elever og derfor også skal de have udleveret mælk, selvom de ikke står i den korrekte klasse.

Du kan selv oprette nye klasser på Skolemælksweb eller kontakte os, så kan vi hjælpe, så klassen kan findes i netbutikken.


Skolens udleveringskalender/mælkedage

Skolens udleveringskalender/mælkedage ligger nu fast. Derfor kan der kan ikke længere tilføjes mælkedage, der kan kun fjernes mælkedage.

Hvis du gør det selv, så vær opmærksom på, at det tager tid at fjerne en dag i kalenderen.


Skolemælksfolderen
er nu og så lavet på engelsk, farsi, arabisk og tyrkisk.

Folderne kan downloades her: https://www.skolemaelk.dk/skoler/download-dokumenter/ og vi beder dig lægge den/de relevante sprog på Forældreintra sammen med den danske folder, som du finder samme sted. Du kan fx skrive:

 

Forældreintra:

Skolestart og skolemælk hører sammen. Har du allerede abonnement på skolemælk, behøver du ikke læse videre!

Mælk er næring til læring, gør en sund madpakke komplet og giver energi til en lang skoledag.

Som forælder kan du være med til at holde fast i gode spise- og drikkevaner.

Bestil skolemælken på www.skolemælk.dk senest mandag den 13. august, kan vi levere fra uge 34.


Køl og adgang

Køleskabet skal være klar til nye periode. Rengjort og tændt et par dage før skolestart, så temperaturen er korrekt fra starten. (5 gr. C).

Tjek, om I har køl nok ellers kontakt os hurtigst muligt. Tjek og så gerne, at leverandøren har adgang – er der skiftet kode, nøgle eller brik, så kontakt leverandøren hurtigst muligt.


Husk EU plakaten

Mælk leveret af Mejeriernes Skolemælksordning får tilskud fra EU.

For at synliggøre dette på skolen, er det et krav, at skolen hænger en EU plakat synligt op ved skolens hovedindgang. Plakaten kan downloades fra vores hjemmeside her: https://www.skolemaelk.dk/skoler/download-dokumenter/